Af Jakob Madsen
Eleverne i en niende klasser på en Århusiansk folkeskole er til prøve i biologi. Prøven foregår i computerlokalet, det er nemlig en af de nye digitale prøver.
Prøven går i gang, men noget er galt – de fleste af eleverne kan ikke logge sig på. Der går op til 20 minutter, før alle eleverne er logget på de centrale servere via internettet.
Koldsveden samler sig i store pytter på gulvet, mens eleverne kæmper for at komme igennem. Heldigvis får eleverne chancen igen nogle dage senere, hvor de kan tage prøven på papir.
Et par af eleverne i klassen har imidlertid været kvikke. De har printet den elektroniske prøve ud. Efter prøven får de lige læreren til at gennemgå prøven sammen med dem. Som de havde håbet, er spørgsmålene i papirprøven et par dage senere identiske med dem i de digitale prøver – og ja, lad os bare sige, at de klarede prøven tilfredsstillende.
Ovenstående er kun en af de bizarre scener fra afgangsprøverne i folkeskolen 2006. Det virkelig sære er bare, at de måske også kan blive virkelighed i 2008
Bertel Haarder har nemlig bestemt sig for at gennemføre de digitale afgangsprøver i år. Problemet er bare, at ingen ved om de virker.
Da skolestyrelsen og det ansvarlige IT-firma Cowi skulle afprøve de digitale prøver d. 31. marts, gik det galt. Generalprøven brød sammen. De 6000 elever, der var mødt op som prøvekaniner, kunne godt logge sig på – men de kunne ikke komme i gang med prøven.
Men folkeskoleprøverne bliver ikke aflyst. Og den 19. og 20. maj sidder 25.000 elever klar ved computerne rundt omkring i landet.
En ting er, at det kan være svært at forstå, hvorfor prøverne absolut skal gennemføres digitalt. Hvorfor laver man ikke almindelige prøver på papir, indtil man er sikker på at det digitale isenkram virker?
Er det blevet et prestigeprojekt? Eller er der bare tale om, at staten ikke gider betale for alle de censorer, der skal rette prøverne?
Men det værste er den arrogance og foragt, der ligger i fremgangsmåden. Foragt og arrogance for alle de elever, der skal til prøve. Både de dygtige elever, der har sat sig op til at yde en ekstraordinær præstation – men også eleven der ikke kan hitte rede på fotosyntesen og fødekæderne og derfor frygter prøvesituationen.
Og hvordan hulen skal lærerne forklare dem, at prøver og faglighed er vigtige, når den centrale myndighed på området ikke tager nogen af delene alvorligt?
Jeg vil nødigt gentage mig selv, men adskillige versioner af det skæve tårn i Pisa danser i dette øjeblik for mine øjne, og den gamle sandhed står bøjet i digitale advarselslamper: Det er menneskeligt at fejle, men det er altså rigtig dumt at gentage fejlen.
